Om Mette Bjerggaard

Min intention med dette skriv er, at du kan få en fornemmelse af mig, hvem jeg ér og hvad der er vigtigt for mig – også i mit møde med dig! 

Mit professionelle afsæt

Jeg hedder Mette og er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 2014. Jeg har primært arbejdet i almen praksis og i psykiatrien for både børn, unge og voksne. I februar 2023 blev jeg uddannet psykoterapeut fra Blackbird Institute.

I 2022 valgte jeg at sige mit lægejob op og starte min egen psykoterapeutiske klinik. Mit ønske er at skabe et sted med gode betingelser for menneskelig udvikling og effektiv psykoterapeutisk behandling – også for mennesker med komplekse tilstande i krop og psyke.

Jeg har i mange år været optaget af, hvad der fremmer sundhed og trivsel. Mit virke har givet mig et dybt kendskab til samspillet mellem krop og psyke. I de senere år har jeg især været optaget af relationers betydning – at vi som mennesker er sociale væsner, og at vores nervesystem og psykologiske udvikling formes og påvirkes livet igennem i kontakten med os selv og i kontakten med andre. Det kan vi udnytte i terapien.

Idag arbejder jeg overvejende i min egen klinik i Mejlgade, men én dag i ugen har jeg samtaler med børn, unge og voksne i en lægepraksis på Djursland.

Min personlige rejse som indre drivkraft

Min egen rejse har været afgørende for min interesse i – og senere insisteren på – at skabe et sted med trygge vækstbetingelser og virkningsfuld psykoterapi. Jeg kan fra hjertet sige, at det er muligt at skabe forandringer, der kan mærkes i både krop, sind og sjæl. Forandringer, der kan erstatte traumereaktioner, angst og depression med ro, tryghed, livsglæde og mening.

Vejen dertil har været alt andet end nem og når jeg oplevede med tiden en voksende frustration over de begrænsninger, jeg mødte når jeg var i terapi. Det var, som om terapien hjalp mig med at forstå mine smertefulde tilstande – men ikke for alvor at forandre dem. Og jeg savnede, at der skete noget aktivt i selve sessionen!

En del af mig nægtede dog at give op. Jeg var overbevist om, at dybere forandring måtte være mulig – og det ved jeg nu, at den er! Allerede efter mine første erfaringer med IFS (Internal Family Systems) tænkte jeg: ”Hvorfor kender alle ikke denne måde at arbejde på?” – og det tænker jeg stadig.

Jeg er dybt fascineret af at opleve, hvordan traumereaktioner og indre smerte kan forløses, og hvordan livslange mønstre kan ændre sig – hvilket jeg nu har mærket i mig selv og bevidnet hos andre. Mit håb er, at så mange som muligt får mulighed for at opleve den transformerende kraft i ægte indre forandring.

  • Jeg glæder mig til at guide dig på rejsen.

Relevant erfaring og uddannelse

Uddannelser og kurser:

  • 2025: IFS-terapeutuddannelsen level 1
  • 2023: Familie-og Psykoterapeut fra Blackbird Institute
  • 2014: uddannet læge ved Aarhus universitet

Flere års erfaring som læge på forskellige hospitals-afdelinger og i almen praksis samt 2 års speciallægeuddannelse i børne-og ungdomspsykiatri

  • 2018: MBSR-lærer (Mindfulness Baseret Stress Reduktion)

Du er velkommen til at række ud

Du er velkommen til at kontakte mig, uanset hvad du ønsker at arbejde med – hvis jeg tænker, at en anden vil kunne hjælpe dig bedre, vil jeg sige det.

Kontaktformular

Udfyld formularen for at sende os en e-mail med dine spørgsmål, forespørgsler eller kommentarer.

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.