Neuro-emotionel ledelse
Formål: At lære ledere at skabe en stress-resilient arbejdsplads med værktøjer, der arbejder sammen med vores biologiske styresystemer.
Målgruppe: Ledere.
Deltagerantal: Ingen nedre eller øvre grænse.
Varighed: 4 timer.
Form: Oplæg, refleksioner, dialog og øvelser
Tid og Sted: Efter nærmere aftale.
Indhold
Bliv klædt på til at skabe en stress-resilient arbejdsplads med værktøjer, der arbejder sammen med vores biologiske styresystemer – og gør indsatsen langt mere målrettet og effektiv.
Der har længe været fokus på, hvordan vi skaber effektive stress-interventioner på arbejdspladsen. Som ledere står vi med ansvaret for at intervenere og navigere i forhold til denne udfordring – men samtidig også med et stort forandringspotentiale. Vi kan dog kun skabe gode og holdbare forandringer, når vi har kendskab til de rette redskaber.
Emotioner har traditionelt været betragtet som soft skills. Virkeligheden er, at de er tæt koblet til vores autonome nervesystem og styrer vores stress-reaktioner. Herigennem indvirker vores emotioner på afgørende vis på vores beslutninger, prioriteringer, kreativitet, engagement, samt kvaliteten af vores samarbejder og kollegiale relationer. Der ligger derfor en kæmpe uudnyttet ressource i at forstå og kunne navigere disse vigtige biologiske styresystemer i indsatsen mod stress.
På denne temadag får du:
Viden om vores biologiske styresystemer, herunder det emotionelle- og autonome nervesystem.
Konkrete redskaber til at anvende denne viden.
Step-by-step guide til at tage lederskab over eget emotionelle- og autonome styresystem
Dialogguide til at integrere din indsigt i samtaler om stress med dine medarbejdere
Enkle øvelser til at håndtere stress i akutte situationer og til at forebygge stress.
Ideer til simple strukturelle tiltag i arbejdsdagen, som integrerer og fastholder viden og værktøjer.
Undervisere:
Mette Bjerggaard, læge og psykoterapeut MPF.
Karen Johanne Pallesen, neurobiolog, sundhedsforsker (PhD), underviser på PhD skolen ved Aarhus Universitet.
Pris: 30.000 kr + moms og dækning af transportudgifter.